Las Vegas

Man kan sætte mange ord på Las Vegas – men kedelig er ikke et af dem. Her leves livet 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
Er du lidt af en gambler, kan man ikke komme til et bedre sted end Las Vegas. Men også selvom du ikke har lyst til at kaste sig ud i roulette, black jack eller poker, er der masser af opleve i “Syndens By”.
En af verdens mest populære gader må uden tvivl være Las Vegas’ kendte Las Vegas Boulevard med kælenavnet “The Strip”.
Det er her alle de store kasinohoteller ligger – hver med deres temaer. På få timer kan du komme hele verden rundt og se alt fra Eiffeltårnet og Venedigs kanaler til pyramider og sprudlende vulkaner.
Er du til koncerter og shows i verdenklasse er Las Vegas det rigtige sted. Her underholder internationale kunstnere som Elton John og Tom Jones jævnligt. Ofte er det dog den mere specialiserede underholdning som f.eks. trylleshows, der er de bedste.
Ønsker du at tage en afstikker fra den hektiske by, er Grand Canyon en oplagt mulighed. Den nemmeste måde er en helikoptertur fra Las Vegas. Der findes dog også billigere alternativer.
Og kommer romantikken over jer, så findes der omkring 60 bryllupskapeller i Las Vegas. Prisen starter ved omkring 100 dollars – og der er også åbent midt om natten.
Lejer du en bil, kan du kombinere Las Vegas med Los Angeles. Den bedste måde at ankomme til Las Vegas på er i bil omkring solnedgang, hvor alle byens lys bliver tændt. 

Find billige flybilletter til Las Vegas

Søg blandt en lang række flyselskaber og find de billigste flyrejser til Las Vegas.

Søg efter billige fly til Las Vegas
(åbner i et nyt vindue)